Gratis a-kasse for studerende

Hvorfor vente til sidste eksamensdag og miste en hel måneds dagpenge?

Som studerende kan du ofte blive optaget i en a-kasse med et gratis medlemsskab som studerende. Hvis du har været medlem af a-kassen i mindst et år, når du har afsluttet din uddannelse, så har du ret til dagpenge fra første dag hvor uddannelsen er afsluttet (som nyuddannet er du dog kun berettiget til at få 82 % af dagpengesatsen).

A-kasserne stiller som regel krav til længden af din uddannelse. F.eks. kan du kun blive medlem, hvis din uddannelse har en varighed af mindst 18 måneder eller 3 halv-årlige semestre.

Hvis du vælger ikke at blive medlem af en a-kasse under din studietid, så skal du være opmærksom på, at du senest to uger efter endt uddannelse, skal sende en ansøgning til a-kassen. Hvis du springer denne frist, så har du forspildt chancen for at blive optaget som medlem af a-kassen på baggrund af din uddannelse.

Gratis eller nedsat a-kasse kontingent til studerende
De fleste a-kasser optager studerende under uddannelse. Hos nogle a-kasser er kontingentet enten gratis eller sat væsentligt ned, hvis du er studerende. Såfremt a-kassen ikke har kontingentnedsættelse, og du er under 30 år, så kan du søge om kontingentfritagelse som studerende.

Hvis du gerne vil melde dig ind i en bestemt a-kasse, som ikke optager studerende, så kan du alligevel blive medlem hvis du har et studiearbejde med minimum 1 times arbejde om ugen – så kan du nemlig melde dig ind i en a-kasse.

Tjek a-kasse priser
Selv om du kan få et gratis medlemskab af en specifik a-kasse som studerende, kan det godt betale sig at undersøge, hvad det samlet set vil koste dig på længere sigt at være medlem både under og efter uddannelsen. Der er stor forskel på, hvor meget du skal betale i kontingent hos de forskellige a-kasser. Sammenlign derfor priserne på ama.dk inden du søger om optagelse i en a-kasse som studerende.

MA a-kasse - Gratis medlemskab for studerende

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Oversigt over alle A-kasser i Danmark – find en billig A-kasse med lavt kontigent, der passer til netop dit arbejde samt har en høj medlemtilfredshed.