A-kasse i udlandet

Hvis du gerne vil tage dine dagpenge med til udlandet, så læs med her. Hvis du er medlem af en dansk akasse og modtager dagpenge, så kan du under visse betingelser tage dine dagpenge med til et andet EU-land, som er omfattet af EØS. De lande du kan tage dagpengene med til er således: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

De betingelser, der stilles for, at du kan tage dine dagpenge med til udlandet er, at du er aktivt jobsøgende i det land, hvor du rejser til samt at du har været tilmeldt jobcenteret og stået til rådighed for arbejdsmarkedet i mindst fire uger. Selve proceduren starter med, at du udfylder en E 303 formular, som tidligst må udfyldes fire uger før afrejsen. Såfremt du tidligere har benyttet dig af ordningen til at få dine dagpenge med til udlandet, så skal du have arbejdet mindst 296 timer indenfor tre måneder, før du endnu engang kan benytte dig af ordningen.

Hvis du får arbejde i udlandet skal du naturligvis melde dig ud af din danske a-kasse og din ret til dagpenge ophører. Derefter skal du betale arbejdsløshedsforsikring i det land, hvor du opholder dig. Vær opmærksom på, at arbejdsløshedsforsikring er obligatorisk i langt de fleste EØS-lande, hvor den opkræves over skatten.

Før du rejser tilbage til Danmark igen, skal du få arbejdsløshedskassen i det land, hvor du har opholdt dig til at udfylde en E 301 formular, som du herefter kan give til den danske a-kasse, hvor du vil melde dig ind, når du er tilbage i Danmark. Hvis du ikke har en E 301 formular fra din udenlandske arbejdsløshedskasse, så opnår du ikke ret til at modtage dagpenge i Danmark. Hvis du ikke får arbejde i udlandet skal du huske at tilmelde dig den danske akasse igen senest den dag, der står på din E 303 formular.

God fornøjelse med jobjagten i udlandet. Find en billig akasse her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Oversigt over alle A-kasser i Danmark – find en billig A-kasse med lavt kontigent, der passer til netop dit arbejde samt har en høj medlemtilfredshed.